Kelly-katastroferne!

Vind billetter til årets russiske Oscar-kandidat “Leviathan”

_DSC33692015 kan gå hen og blive et rigtig godt filmår (du kan læse, hvad vi glæder os til på både film- og seriefronten her), og januar lægger ud med en rigtig stærk film. Nemlig Andrej Zvjagintsevs portrættering af et benhårdt og korrupt Rusland i Leviathan. Filmen er i øvrigt også Ruslands bud på en Oscar-kandidat i kategorien Bedste Udenlandske Film.

Leviathan udspilles i en vindblæst by på Kolahalvøen, hvor manden Kolja har indrettet sig med sin anden hustru og sin søn fra første ægteskab. Uheldigvis har byens anløbne borgmester udset sig lige netop den grund, som Koljas hus befinder sig på, til et større byggeprojekt. Kolja engagerer en gammel advokatven, men individet har ikke stærke odds, når først magtbrynden ruller sig ud.

Vi udlodder 2×2 billetter til Leviathan, der har premiere på torsdag den 8. januar. Du skal blot svare på følgende spørgsmål for at deltage: Hvilken film, af alle de film du har set, er du blevet mest berørt over? Konkurrencen er nu lukket – vinderen får direkte besked.

Vi lukker konkurrencen kl. 12 på onsdag den 7. januar.

Konkurrencen er lavet i samarbejde med Camera Film.

15 kommentarer

  • Cecilie

    Jeg smed tidligere Incendies herinde som bedste udenlandske film – den er også den der har gjort mest indtryk, skarp efterfulgt af A Time To Kill (muligvis fordi jeg ikke var så gammel første gang jeg så den).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg blev ret berørt over De urørlige. Det er en film med et seriøst emne, men derimod er den virkelig sjov! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • charlotte mørck

    Love Story. Så den tilbage i 70’erne, og HELE biografen hulkende med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daisy Hilbrands

    Pianisten, kan stadig ikke se den uden at græde..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja F

    Det må være Incendies – den er så barsk og overraskende..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Dancer in the Dark gjorde virkelig et stort indtryk. Jeg kan ikke huske at have grædt så meget igennem en film, og får stadig gåsehud, når jeg tænker på slutningen. Derudocer er soundtracket virkelig smukt ( men nu er jeg også Björk fan, selvom favoritten er duetten mellem hende og Thom Yorke)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er så mange “tøsefilm” jeg er blevet berørt af i den forstand at de får mig til at stortude. Men en film der påvirker helt ind i mit indre er Requiem For A Dream. Sådan en barsk, men smuk, film

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla GH

    Jeg bliver desværre nødt til at nævne to, som begge efterlod et stort indtryk og gjorde mig utrolig berørt :) Det er Things we lost in the fire og Stille hjerte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    The Elephant Man er simpelthen den mest rørende film.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Den første film, jeg kommer i tanke om, er ‘Adeles liv’. Måden den portrætterer og er filmet på giver sammen med lydbilledet en vild følelse at selv at være “med”. Den berørte mig så meget at jeg hele tiden måtte vrikke med tæerne i biografen for ikke at stortude (jeg havde hørt det skulle hjælpe!). Det virkede kun delvist! ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg var vildt betaget af interstellar, efter filmen gik jeg konstant og spejdede op mod himlen. Og under filmen følte jeg, at jeg befandt mig i et helt andet univers end en mørk biografsal. Så ja, den film slog virkelig benene væk under mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne P

    Pigen med den grønne cykel var en film, der længe efter visning stadig gjorde indtryk. Denne lille piges “mikrooprør” var overvældende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S

    Lyder som en god film!

    Den film, som nok har berørt mig allermest, er Lilja 4-ever. Vi så den til FN-dagen med min skole, da jeg gik i 8. klasse, og den sidder stadig dybt i mig. Simpelthen sådan en forfærdelig historie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • gosia j.

    Der var mange af rørende film,sånbliver det svært at vælge kun en. men sidste år det kan kun være Stille hjerte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla K. Olesen

    Pludseligt føler jeg mig som en følsom “tudeprinsesse”, for jeg kan simpelthen ikke bare vælge en film, når der er så
    mange fantastiske film, som har gjort et enormt indtryk på mig. Men De urørlige er jeg enig med flere i kommentarfeltet om, den er fantastisk. The Book Thief gjorde også stort indtryk på mig. Og så er jeg stadig kæmpe fan af A Walk to Remember og Den Grønne Mil, som begge er film, som jeg så i mine tidlige teenageår. Den Grønne Mil har jeg set mere end 15 gange over de seneste 15 år, og den formår altid at få tårerne frem hos mig, så skal jeg vælge én, så vælger jeg den. Og nu vil jeg se nærmere på flere af de film, som er nævnt i kommentarfeltet her. Fedt med inspiration :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kelly-katastroferne!