Guilty Pleasure: ER/Skadestuen

MV5BMTc2MjIyMTgzN15BMl5BanBnXkFtZTgwNjEwODQ2MjE@._V1__SX1303_SY579_

Nå, jeg gør det jo ret meget i indrømmelser for tiden så kan ligeså godt fortsætte i samme spor! Denne gang gælder det en serie, man med stor sandsynlighed ikke har set, hvis man er under 20 år – men til gengæld næsten med garanti har stiftet bekendtskab med, hvis man er over 30! Jeg taler om serien, der kickstartede George Clooneys karriere (eller er det nærmere PÅ TRODS af serien, han har fået en karriere?) – nemlig ER eller Skadestuen, som den jo hedder på godt dansk!

MV5BMTQ5MjM0MzM0NV5BMl5BanBnXkFtZTgwOTc5NzQ2MjE@._V1__SX1303_SY579_

Nøj, jeg har set mange afsnit af serien back in the days, og sørme om jeg ikke for nyligt har fundet ud af, at den stadigvæk er at finde på sendefladen – nemlig på “serie”kanalen TNT (der i øvrigt også sender Ally, hvis der skulle være andre, der også er fan af dén serie!) Og når man nu ofte befinder sig foran flimmerkassen, skal man ikke kimse af, at man hver dag kl. ca. 16 kan få et gensyn med Dr. Ross, Carter, Mark, Carol og senere Susan, Abby, Dr. Kovac osv! Elsker skadestue/hospitals-dramaet (der siden er blevet kopieret i alle mulige forskellige afskygninger) hvor man nææææææsten føler, man er med til rigtige operationer. Well, måske ikke, but you get my point! Og så har serien virkelig en af de mest rørende scener i tv-historien – nemlig denne:

ER blev sendt fra 1994-2009 og er den drama-serie, der i tidens løb har modtaget flest EMMY-nomineringer (dog ikke så mærkeligt, når nu den faktisk har kørt SÅ længe!)

Er der andre (skabs)fans af ER/Skadestuen derude?

Q&A-anmeldelse af Foxcatcher

FOXCATCHER

Hvad var dine forventninger til Foxcatcher?

Stine: Mine forventninger var nok ret store. Altså der er tale om en Oscar-nomineret film (bl.a. Steve Carell og Mark Ruffalo), historien lød sindssyg og Steve Carell så totalt forvandlet ud i filmens trailer. Det lovede rigtig godt!

Signe: Jeg havde voldsomt store forventninger, hvilket jeg også delte med jer i indlæget her. Lidt for store, viste det sig…

Sissel:
Jeg havde egentlig ikke de helt store forventninger. Ud over at filmen har hevet et par oscarnomineringer med sig. Dog ikke for Bedste Film, men alligevel et par af de store som Instruktør, Manus samt nomineringer til Mark Ruffalo og Steve Carell. Men det var ikke en film jeg havde på min absolutte must-see liste. 

gallery13

Fortjener Steve Carell sin Oscar-nominering for sin rolle som den excentriske rigmand John du Pont?

Signe: Ja, det gør han bestemt. Han er klart den, der driver filmen og gør den værd at se. Men han får den ikke – Oscaren altså!

Sissel: 
Jeg synes også Carell gør det rigtig godt på sin egen underspillede måde. Men jeg er helt enig med Signe – han kommer ikke til at hive den gyldne statuette hjem. Til gengæld synes jeg at Channing Tatum er perfekt castet til rollen som Mark Schultz og han formår at give karakteren en hel subtil balance mellem at være hård og følelsesladet. 

Stine:
Ja, helt sikkert. Jeg synes virkelig, at han var fantastisk i rollen. Virkelig creepy, og jeg kom sådan til at tænke på Norman Bates rollen i Hitchcocks Psycho, der ligesom John du Pont lider af et forfærdeligt moderkompleks. Og fedt at se Steve Carell i en ikke-komisk rolle – det alvorlige mestrer han åbenbart også rigtig godt.

gallery25

Kan man se filmen selvom man ikke interesserer sig et hak for wrestling?

Stine:
Ja sagtens. Man kan sammenligne den lidt med en anden film i samme genre. Nemlig Aronofskys The Wrestler med Mickey Rourke – den handlede også om alt andet end lige præcis wrestling.

Signe:
Ja, bestemt. Ligesom man også kan se Moneyball (af samme instruktør – og i øvrigt en KLART bedre film, hvis I spørger mig) uden at kunne lide baseball.

Sissel: Det synes jeg også sagtens man kan. Den handler om meget mere end brydning, som egentlig bare er det tema, der er med til at danne rammen om fortællingen.

Vil du anbefale andre at se Foxcatcher? Og i så fald hvorfor/hvorfor ikke?

Stine: Ja, det vil jeg. Mest på grund af skuespillet. Det er VIRKELIG godt karakterskuespil. Jeg er vild med Steve Carells, Channing Tatums (og jeg er normalt ikke Tatum fan) og Mark Ruffalos fortolkning af deres roller. Carell var virkelig creepy som John du Pont! Der hvor filmen til gengæld halter lidt i min optik er historiefortællingen. Midt i filmen opstår et næsten symbotisk (måske homoerotisk) forhold mellen Mark Schultz og John du Pont, og den udvikling, synes jeg ikke blev begrundet tilstrækkeligt.

Sissel:
 Både og. På sin vis synes jeg det langsomme tempo passer utroligt godt til filmen og egentlig tror jeg ikke den ville have fungeret hvis formen havde været anderledes, men samtidig trak det filmen lidt ned i min optik. Måske er det selve historien der bare ikke kan bære at blive fortalt på film. Jeg har dog ikke helt kunne slippe filmen efter jeg har set den, så der må være et eller andet der alligevel har ramt mig. Men det er nok primært for skuespillets skyld man skal se filmen. 

Signe:
Den er svær! For mit vedkommende var fortællingen for langsom og i bund og grund for “ligegyldig”. Jeg kedede mig ærlig talt en del og synes ikke, man helt blev klog på, hvad det hele skulle til for – og når historien/plottet bliver tæt på intetsigende, kan det ikke for alvor opvejes af de ellers solide præstationer fra Carell og Tatum. Begge i forfriskende anderledes roller, end man plejer at se dem i! Mht Ruffalo så forstår jeg faktisk ikke hans Oscar-nominering! Jovist, han gør det fint nok, men jeg synes SLET ikke, den er en nominering værdig (og jeg kan ellers normalt virkelig godt lidt ham!)

Uddeling af stjerner fra 1-6?

Signe: 3 stjerner

Sissel: 4 små stjerner ;)

Stine: 4 stjerner

Foto credit: sonyclassics.com

3 grunde til at se The Imitation Game

IG_02630(1)

I dag har den Oscarnominerede The Imitation Game premiere. Her er tre gode grunde til, at du skal se den:

1. Det er en sand og relevant historie. Jeg må tilstå, at jeg på forhånd ikke kendte historien, om den britiske matematiker og kodebryder, Alan Turing, som havde en enorm indflydelse på Englands sejr over Tyskland i 2. Verdenskrig. Ja, faktisk var Alan Turing også én af pionererne bag computerens opfindelse, og hans store betydning i verdenshistorien er desværre først blevet anerkendt mange år efter hans død. Turing levede desuden et problematisk liv som homoseksuel, hvilket var en forbrydelse i datidens samfund.

2. Benedict Cumberbatch. Jeg er én af dem, som ikke rigtig havde set lyset i forhold den britiske skuespiller. Jeg må efter at have set The Imitation Game erklære mig selv som Benedict Cumberbatch-fan! Hans portræt af Alan Turing er fremført med en utrolig ægthed og følsomhed, og jeg var meget bevæget, da jeg gik ud af biografen.

IG_053183. Smuk eksekvering. Det er den norske filminstruktør Morten Tyldum (Headhunterne), der har instrueret filmen, og det gør han yderst gelinde. The Imitation Game er både visuelt gennemført og meget smukt fortalt. Jeg elsker, at han har valgt en brudt kronologi, hvor historien skifter mellem Turings liv under krigen, som ung dreng på kostskole og til årene efter krigen frem mod hans død. Filmen formår desuden at styre uden om sødsuppe og det overmelodramatiske og giver i stedet seeren en langsom og rørende indføring i Alan Turings komplicerede liv.

Jeg giver The Imitation Game topkarakter med seks stjerner.

Photos: SF Film

He’s here!

unnamed

Som jeg skrev her kom der for ikke så længe siden endelig en ordentlig trailer for Breaking Bad spinoff-serien Better Call Saul. Nu er der også landet en dansk premieredato og de første afsnit af serien kan således ses på dansk Netflix mandag den 9. februar og tirsdag den 10. februar. Herefter vil et nyt afsnit af serien få premiere eksklusivt på Netflix hver tirsdag kl. 08.00.

Glæder I jer?

Ugens Girl Crush: Trine Dyrholm

admin-upload_images-profilbilleder-57-download

Jeg gætter på, I er en del derude, der hver søndag (når der da ikke er håndbold!) sidder klar foran flimmeren kl. 20 til Arvingerne. Om end anden sæson ikke er ligeså skarp som den første, er jeg stadig godt “underholdt”. Og det er ikke mindst Trine Dyrholms skyld. Den kvinde er altså DYBT fascinerende og draaagende, som Misse Møghe ville sige. In my opinion anyway!

Blandt Dyrholms MANGE gode roller, husker jeg hende specielt for Taxa, Festen, En Soap og Hævnen. Den dygtige dame har da også hele 5 Bodil-statuetter og ditto Robert’er i bagagen, og der skal nok komme mange flere til samlingen!

Hvilken Trine-præstation er jeres favorit?

Ps. Er jeg i øvrigt den eneste, der kan se en hel del lighed mellem Trine og en anden sej kvinde, vi tidligere har kastet kærlighed ud til her…?

Image Credit: All that management

Older posts