Adventskalender: Film og TV-året 2014 vol. 2

Bedste voksen-julekalender?

vod57256

Jeg talte for nyligt med et par stykker om “voksen-julekalendre” gennem tiden. Der var engang, hvor det ikke ALTID kun var The Julekalender, der blev sendt, men faktisk varierede fra år til år.

Min personlige favorit er klart Nikolaj Cederholms Juletestamentet med Lotte Andersen, Sidse Babett Knudsen, Paprika Steen, Lars Brygmann, Morten Hauch-fausbøll, Niels Anders Thorn og Timm Vladimir. Men også Andersens Julehemmelighed kunne sagtens tåle et gensyn, hvis I spørger mig!

Har I en personlig favorit?

Og så bare lige for at få jer i den rette jule-stemning…

12 kommentarer

  • Ida

    Enig, det er så ærgeligt at vi voksne skal snydes! (Selvom jeg i år ser Jullerup Færgeby for nostalgi, og i øvrigt synes det er lidt sjovt at se, hvad de nyproducerede julekalendere for børn har at byde på).
    Juletestamentet står også som noget ret særligt for mig, jeg gad godt vide, om den kan tåle et gensyn, eller om den vil blegne, her en hel del år senere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Ja, jeg ser fx også med i Tidsrejsen i år, da jeg synes, at DR er super gode til at producere julekalendere “for børn”. Og må indrømme, at det er ret lang tid siden, jeg sidst har set Juletestamentet – og det er absolut ikke sikkert, den stadigvæk holder vand.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Juletestamentet var også min favorit, havde det vildeste crush på Niels Anders Thorn, haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S

    Juletestamentet er virkeligt god! (og uhyggelig.. hehe) men min klare favorit er Andersens julehemmelighed, som jeg har set et utal af gange på VHS som yngre (nu har jeg den så på dvd, haha..) Den er virkelig skæg og for mig indbegrebet af en juletradition.
    Jul på Vesterbro er også god, men ikke helt i samme kategori som de to andre.
    Jeg savner virkelig en nyere, rigtigt god voksenjulekalender, men det er som om, de ikke rigtigt kan finde ud af genren?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Helt enig – men måske det er derfor, de er holdt op med at forsøge. Fordi genren er for svær…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Familien Andersens Julehemmelighed er klart min favorit. Mine søskende og jeg har ventet længe på, at den kom på DVD. Den er simpelthen bare en genistreg uden lige efter min mening :)

    Nu har jeg dog aldrig set Juletestamentet, så måske man skulle give den en chance næste år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Jeg synes helt klart, du skal få den set – jeg husker den som fantastisk (men det er altså efterhånden mange år siden, jeg så den sidst)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Absolut yndlingsjulesang! Den er noget af det smukkeste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Selvom jeg absolut ikke var voksen da Juletestamentet blev sendt, er det en af mine personlige favoritter – fanger engang imellem stadig mig selv i at synge: Vi sku ha bygget et hus på en øde strand, og levet af kærlighed og kildevand, men nu er det forbi.

    Og Fam. Andersens Julehemmelighed er jo en klassiker: Han er min gas-og vandmester, den dejligste af alle…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adventskalender: Film og TV-året 2014 vol. 2