Mandebattle: Desperate Housewives

Adventskalender: Film og TV-året 2014 vol. 2

Vi fortsætter vores lille blog adventskalender, og jeg tager stafetten videre fra Signe, som gav sine bud på de bedste og værste film/tv-oplevelser i 2014 sidste søndag.

Hvilken filmoplevelse har været den største i 2014?

boyhood_stillJeg har før erklæret min kærlighed til den amerikanske filminstruktør Richard Linklater og hans helt geniale Before-triologi (Before Sunrise er min yndlings af de tre film). Jeg ventede derfor også store ting af Boyhood, som må siges at være Linklaters hidtil mest ambitiøse projekt. Over tolv år filmede han Ellar Coltrane i rollen som drengen Mason  noget af en langstrakt proces, må man sige. Men det var det værd, for Boyhood er seriøst den bedste film, som jeg har set i 2014, og jeg kan ikke anbefale den nok. Kudos til Linklater!

Hvilken ny tv-serie/sæson har været den bedste i 2014?

o-ORANGE-IS-THE-NEW-BLACK-facebookNogle gange har vi forbløffende ens smag her på bloggen, og jeg er ligsom Signe rørende enig i, at 2. sæson af House of Cards var sindssygt godt skruet sammen. Dog var jeg også meget begejstret for gensynet med en anden Netflix-serie. Nemlig 2.sæson af Orange Is The New Black, som jeg har skrevet om her. Der har været delte meninger om sæsonen kunne leve op til den forrige, men det synes jeg nu til fulde, at den kunne. I 2014 har jeg også været glad for 3. sæson af Girls og selvfølgelig anmelderdarlingen True Detective.

Hvad var den største positive overraskelse i 2014 i film/tv-verdenen?

BirdmanJeg må – ligesom Signe – også tilslutte mig begejstringen over Matthew McCanougheys magiske forvandling fra ulidelig texansk charmør til en karakterskuespiller i verdensklasse. Dog synes jeg også, at Michael Keatons comeback i Birdman (som jeg har set i biografen i New York og lover snart at anmelde her på bloggen), fortjener at blive bemærket. Birdman – og Michael Keaton – har fået bragende gode anmeldelser i USA, og det er med god grund. Det er virkelig, virkelig en god film, hvor Keaton får lov at vise, at han bestemt kan spille andre roller end Batman. Glæd jer til den danske premiere den 22. januar.

Hvad var den største skuffelse  i 2014 i film/tv-verdenen?

grace-of-monaco06Jeg var overordnet ret begejstret for den fire timer lange version af Lars Von Triers Nympomanic, men slutningen på filmen (som jeg ikke vil afsløre her) irriterede mig grænseløst. En anden skuffelse var filmen Grace of Monaco, hvor Nicole Kidman portrætterer Hollywoodskuespilleren og den senere prinsesse Grace Kelly. Jeg synes filmen var ret intetsigende og alt for poleret, og filmen fik da heller ikke ligefrem en super god modtagelse på årets Cannes Filmfestival.

Er I enig i mine valg? Og hvilke gode/dårlige film/serie-oplevelser har I haft i 2014?

Photo credit: wired.com, hollywoodreporter.com, Scanbox

4 kommentarer

  • Pernille S

    Haha, jeg er totalt enig i alt! :) (dog har jeg endnu ikke set Birdman og heller ikke Nymphomaniac og Nicole Kidman filmen, men der ser jeg jo ikke ud til at være gået glip af noget?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Sådan Pernille! :). Birdman kan du godt glæde dig til. Den er ret vild! Og Nymphomaniac var også god – det var bare slutningen, der irriterede mig grænseløst :). KH Stine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille S

      Birdman er hermed skrevet på listen, og så må jeg jo genoverveje Nymphomaniac :) I plejer jo at vide hvad I taler om ;) Kh Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Håber du kan lide den :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandebattle: Desperate Housewives