En chance til

Et smukt makkerpar: Darren Aronofsky & Patti Smith

newyork_pattiandaronofskyJeg har længe været stor fan af instruktøren Darren Aronofsky. Jeg skrev en opgave på universitetet om hyperrealismen (nerd alert) i hans helt geniale film Requiem for a Dream (2000), og jeg har siden været meget glad for både The Wrestler (2008) og Black Swan (2010). Begejstringen kunne da derfor heller ingen ende tage, da jeg fandt ud af, at filmmuseet Museum of The Moving Image i New York bød på en aften med screening af Aronofskys seneste film Noah (2014) og en artist talk med manden selv og rockikonet Patti Smith. (Har I læst hendes bog Just Kids? Den er fantastisk).

newyork_patti

Patti Smith har nemlig komponeret den vuggevise, som bliver sunget af både Russell Crowe og Emma Watson i filmen. Mandag aften optrådte hun med selv samme vise og sangen Pissing In A River, som hun dedikerede til en tydeligt berørt Aronfosky.

Jeg må indrømme, at jeg til trods for min Aronofsky fan-status ikke fik set Noah, da den havde premiere i foråret. Dengang var  jeg lidt skuffet over, at han havde kastet sig over at lave den type film, men jeg må erkende, at Noah er et utrolig smuk håndværk. Visuelt er den nemlig en kæmpe oplevelse, og filmen er langt mere end “bare” en bibelhistorie. Jeg synes, at den rammer en universel problemstilling om skyld og tilgivelse og ikke mindst menneskets (dårlige) behandling af jorden.

Det var alt i alt en stor aften og fedt at få instruktørens eget perspektiv på filmen. Og så var Patti Smith bare sindssyg cool!

Har du set Noah, og er du også Aronofsky fan? Hvis ikke hvilken instruktør kunne du så godt tænke dig at møde (levende som døde)?

2 kommentarer

  • Sofie

    Rigtig godt indlæg, synes jeg! Mht. Aronofsky har jeg faktisk ikke set nogen af hans film endnu – jeg har længe haft “Requim for a Dream” på DVD, men jeg er lidt bange for at give mig i kast med den. En instruktør jeg til gengæld virkelig godt ville møde er Pedro Almodóvar (med tolk – mit gymnasiespansk er lidt rustent ;)), som er min absolutte favorit – både selvfølgelig pga. sine film, men også pga. spansk filmhistorie (det lidt jeg kender til) :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Tusind tak Sofie. Du kan roligt gå i gang med Aronofsky. “Requiem for a Dream” er en smule voldsom, da den handler om misbrug. Men super, super fed! Ellers kan jeg virkelig anbefale “Black Swan” og “The Wrestler”. Ja, Almodóvar er også en super spændende instruktør – det møde må du luge få arbejdet på ;). KH Stine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En chance til