Game of Thrones - so far so good

Adventskalender: Film og TV-året 2014 vol. 1

Vi har bestemt os for, at vi over de næste fire adventssøndage vil kigge lidt tilbage på året, der er gået i film og tv-verdenen. På godt og ondt! Jeg, Signe, har fået æren af at lægge ud:

Hvilken filmoplevelse har været den største i 2014?

leojonah2

Det må være The Wolf of Wall Street – min begejstring ville faktisk næsten ingen ende tage, da jeg kom ud af biografen (og jeg har vist også fået nævnt den efterfølgende et par gange). Selvom der har været andre stærke bud, specielt her i slutningen af året, skiller den sig stadig mest ud i min bog (Og ja, den kom faktisk først ud i januar herhjemme, så den tæller med!)

Hvilken ny tv-serie/sæson har været den bedste i 2014?

o-HOUSE-OF-CARDS-facebook

Jeg gik først i gang med House of Cards i år (I know, HVORDAN kunne det ske?), så samlet set har den – og her mener jeg derfor begge sæsoner – været den serie, der har blæst  mig mest bagover. Men man skal dælme heller ikke kimse af den uigenkaldeligt sidste sæson af Breaking Bad. GREAT stuff!

Hvad var den største positive overraskelse i 2014 på tværs af film og tv?

true-detective-poster-16x9-1

Det må næsten være Matthew McConaugheys forbløffende transformation fra skjortesmidende flødebolle til stærk og alsidig karakterskuespiller i både Dallas Buyers Club, True Detective og Interstellar. Hvem havde set den komme – ikke mig i hvert fald!

Hvad var den største skuffelse  i 2014 på tværs af film og tv?

Filmåret-20141

Kan man sige filmåret fra april til september? Jeg synes, der var SERIØS mangel på gode film i mange måneder i træk. Og ja,  sådan er det (næsten) altid, Oscar-ræs osv taget i betragtning, men i min optik har det været specielt tydeligt i år. Tv-året har til gengæld været intet mindre end fænomenalt, i hvert fald når det kommer til udenlandske sværvægter-serier, og jeg har således fået langt flere mindeværdige serie – end filmoplevelse i året, der er gået.

Hvad har været jeres up’s and down’s i 2014?

 

 

8 kommentarer

  • Eva

    Jeg har været svært begejstret for både True Detective, House of Cards og Orange Is the New Black.
    På filmsiden er det senest Interstellar, der gjorde indtryk. Jeg var dog også tilfreds med Hunger Games (minus sladredrossel oversættelsen), og glæder mig til Hobitten. December er for mig altid lig med eventyrfilm :)
    Når jeg tænker over det, så er 2014 nok det år, hvor jeg har været færrest gange i biografen. I stedet er der brugt mange timer på serier.
    jeg satser på, at 2015 bliver året, hvor jeg igen skruer op for biografbesøgene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Jeg er helt med på ‘Wolf of Wallstreet’!

    Og så er jeg altså også svært begejstret for den nye Hunger Games film. Synes virkelig den er god!

    På seriefronten opdagede jeg i år den fantastiske serie ‘The Newsroom’ på HBO. En virkelig intelligent serie med skæve karakterer. Er helt hooked.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      The Newsroom var jeg virkelig også hooked på de første par afsnit, men så gik jeg i stå. Måske jeg skulle give den en chance til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S

    Jeg kan hoppe med på vognen med både House of Cards, Orange is the New Black og allermest: TRUE DETECTIVE som jeg nu er i gang med for 3. gang… (den er STADIG lige fed!!) Virkelig 3 fantastiske serier, som jeg glæder mig til at se hvad bringer med sig i det kommende år.
    En anden serie som for mig har fyldt “meget” i 2014 er “Girls”. Jeg havde aldrig set et afsnit før jeg fik HBO i februar, og skulle da også lige vænne mig til serien.. Men nu har jeg set sæson 1-3 igennem 2 gange, og er blevet HELT vild med universet. Har købt Lena Dunhams bog og venter nu bar i spænding på sæson 4!
    Af filmoplevelser var Wolf of Wallstreet klart en af de større, topklasse Leo. Og særligt Dallas Buyers Club var fantastisk.
    Nedture? Hmm… Så “Kapgang” i biffen og var altså svært skuffet. Synes aldrig historien fik fat, og der var for mange emner, som blev skøjtet for let hen over.
    Tak for en altid god og interessant blog! Synes virkelig I får lavet en række varierede og spændende indlæg, som gør at det altid er spændende at læse med :) Glæder mig til flere “G-O-F”-stunder i det nye år, hehe :) kh Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Tak for, at du tager dig tid til at skrive sådan til os, Pernille – det betyder meget! Dejligt at du kan lide bloggen (og dejligt at du så ofte giver dit kloge besyv med!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S

    Hold on, wait a minute. Glemte helt “Boyhood” som i den grad sparkede bagdel ! På en måde utrolig “simpel”, men bare virkelig virkelig god. Elsker også titelmelodien.. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Pernille du må læse med i 2. del af vores adventskalender i dag ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Game of Thrones - so far so good