Søndagssukkerfix

1474533_1391020854476246_1424939911_n

Jeg er egentlig ikke typen der partout skal have slik eller popcorn, når jeg går i biografen. Men hvis det kommer over mig, går jeg altid i Palmen. Uden undtagelse. Det er ikke verdens største bland-selv-slik butik, men for mig at se, har de alt, hvad hjertet kan begære. Jeg er kæmpe skumfan og der ligger de altså inde med et bredt sortiment.

Jeg ved ikke om det er en Nørrebro-ting. Folk valfarter nok næppe fra andre bydele for at få deres slikfix i Palmen. Men der er ligesom den her lidt ophøjede stemning over at gå i ind den lille, trange butik i Elmegade. Politiken har linet en masse forskellige bud på bland-selv-slik butikker op her og der er ingen tvivl om at jeg er på team Palmen. Hvad med jer? Hvis I skulle have stillet jeres sukkertrang på sådan en grå søndag, hvor ville I så gå hen?

Foto credit: Palmen

Tip til barsels-serier: Opsamlingsrunden!

1

For lidt over en måned siden efterspurgte jeg gode serier, man kunne se, når man gik på barsel – og det kom der rigtig mange forslag ud af! STORT tak til de af jer, der kom med input.

Jeg lovede i samme ombæring at dele de fine forslag med jer læsere, og som sagt så gjort – håber, der er nogle af jer derude, der kan bruge de mange tip. Personligt fandt jeg ud af, at der var flere serier, jeg aldrig havde hørt om (og naturligvis også en del, jeg allerede havde set) I øvrigt BEHØVER man jo ikke at gå på barsel for at se serierne, bare så vi har dét på det rene;)

I uvilkårlig rækkefølge:

That 70’s show

My name is Earl

The Cleveland show

New Girl

Orange is the new black

Charmed

Call the midwife

Desperate Housewives

Once Upon a Time

Gossip Girl

Greys Hvide Verden

Modern Family

Chicago Fire

Glee

Looking

Suits

Homeland

Girls

Rectify

Friday Night Lights

 

Anmeldelser: Vi sigter efter stjernerne

Star-Wallpaper-DesignsHer er en lille servicemeddelelse: Vi har besluttet os for at udskifte vores knuckles med stjerner, når vi anmelder film og tv-serier.

Vi vil fremover give fra 1-6 stjerner, da vi synes 1-5 knuckles ikke havde plads til nuancerne. Vi oplever tit, at en film ligger over middel men måske ikke fortjener 4 på en 1-5 skala. Det bliver lettere at være præcis med det nye system.

Vi håber, I vil tage godt imod det nye system :)

Så er der igen håb for singlerne: Gift ved første blik er tilbage

1400-gift-ved-foerste-blikSidste efterår skrev jeg et begejstret indlæg om tv-programmet Gift ved første blik (læs det her). I tirsdags blev første afsnit af sæson 2 sendt på DR1, og hvis I ikke fik set det, kan I heldigvis streame det på dr.dk.

Programmet er i år hoppet fra ungdomskanalen DR3 til hovedkanalen DR1. Det betyder også, at deltagerne, der i første sæson var omkring de 30 og alle boede i hovedstaden, nu har fået en større aldersmæssig og geografisk spredning. Jeg tror, at der er et helt bevidst valgt fra tilrettelæggernes side for at ramme en større målgruppe. Personligt synes jeg, det er lidt ærligt. Jeg er selv omkring de 30 og single og kunne derfor bedre spejle mig i sidste års deltagere. Ego ego :)

Skærmbillede 2014-10-23 kl. 16.09.37

Men men… Gift ved første blik er stadig fantastisk, og jeg er vildt glad for, at det er tilbage. DR havde ellers tidligere meldt ud, at man ikke ville lave en sæson 2, da giftemålet mellem de sammensatte par ikke længere kunne være et overraskelsesmoment. Jeg synes nu, at programmet fungerer fint uden denne præmis, og det har åbenbart heller ikke skræmt de 400 singler, der havde ansøgt om at komme med i programmet i år.

Ser I med og har I allerede en yndlingsdeltager og tror du, eksperterne har fået lavet nogle gode match? Jeg er lidt spændt på at se, hvordan det går med ham Art Directoren på Bornholm.

Gift ved første blik bliver sendt hver tirsdag kl 20.45 på DR1.

Photo credit: DR

Det startede i 1895…

Lumiere-Factory-Auguste-a-014

Mit absolutte yndlingsfag, da jeg læste var filmhistorie. Faget gav mig et virkelig tiltrængt overblik over både filmmediets udvikling, men også den generelle verdenshistorie, og den angstprovokerende eksamen (ren udenadslære om 100 års filmhistorie) til trods ville jeg ikke have været det foruden.

Billedet herover er fra den efter sigende første film, Sortie de l’Usine Lumière de Lyon (på dansk kendt som Arbejderne forlader fabrikken), der er lavet. Der er lidt palaver omkring denne påstand og der var selvfølgelig en masse opfindelser inden da, der ledte op til gennembruddet. Ikke desto mindre var det de franske Lumière brødre, der afholdt den første offentlige filmfremvisning. Blandt andet med nogen af de film I kan se herunder.

Men nok om Louis og August Lumière. Det jeg egentlig vil frem til er, at jeg har gået og tænkt på, om det kunne være sjovt at lave en lille helt kort gennemgang af filmhistorien. Noget med 3 film fra hvert årti som jeg synes er interessante og så måske lidt om perioden. Spredt ud over en masse indlæg forstås, så det er til at kapere ;) Er det noget I synes der ville være noget ved?

Foto credit: Hulton Archive/Getty