Vi glæder os til: Young Ones

Film og TV Q&A med Fierce og Fattig

kia2

I sidste uge havde vi fornøjelsen af at have Sneglcille på besøg, og i denne uge er turen så kommet til søde og seje Kia fra Fierce og Fattig. Vi kan bestemt nikke genkendende til en del af Kias svar på vores lille film og tv Q&A her. Hvad med jer?

Hvilke(n) film er din(e) yndlingsfilm?

Jeg elsker socialrealisme i film, litteratur og serier generelt. Måske er det derfor jeg er så vild med reality-tv ;)

Nogle af de film, er film med en vis ja, realisme to it. Jeg elsker danskproducerede film. En af de danske film, der har rørt mig mest er filmatiseringen af Jonas T. Bengtssons bog Submarino. Da jeg så filmen lavede jeg ikke andet end at græde, endda også efter filmen, selvom jeg allerede havde læst bogen (to gange!) og ligesom godt vidste, hvad der skulle ske. Derudover så synes jeg virkelig godt om danske dokumentarfilm, såsom Testamentet og Blodets bånd.

Senest har jeg set The Fault in Our Stars om to kræftsyge unge mennesker, der forelsker sig. Den var virkelig god. Har anbefalet den til alle!

Hvilke(n) serie(r) er din(e) yndlingsserie(r)?

Jeg er VILD med Orange is the New Black og Girls og er også lidt besat af realityserier, såsom Keeping up With the Kardashians, Real Housewives of Beverly Hills og Love & Hiphop Atlanta. Mega god drama, æder det råt.

Hvem er dit største on screen crush?

Jeg er liiidt forelsket i den onde, isblonde og overdrevet sexede Eric Northman fra True Blood. Han er en virkelig sexet vampyr! Jeg er også vild med ham, når han ikke er vampyr og bare er fine flotte svenske Alexander Skarsgård.

Hvem skulle spille dig i filmatiseringen af dit liv?

Det skulle Carey Mulligan – Synes hun var exeptionelt god i Drive og Shame. Hun er sej og dyb og sjov, tror jeg.

Hvilke(n) film får dig altid til at græde?

Har allerede nævnt et par stykker ovenover, men ja, senest græd jeg virkelig meget til The Fault in Our Stars. Kunne slet ikke bære den film og jeg er ellers ok svær at imponere på den konto.

Har du en gulity pleasure – serie eller film?

De Unge Mødre! Elsker det – er endda medlem af grupper på facebook, hvor man kan følge al sladderen om mødrene fra udkantsdanmark. Kan ikke lade være! Og det er faktisk, fordi jeg synes de er seje og modige at stå frem og vise deres beskidte vasketøj til hele Danmark. Ja, jeg skulle ikke nyde noget!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi glæder os til: Young Ones