Very Good Girls

very_good_girls_xxlg

Dakota Fanning slog benene væk under mig som den noget så cute Lucy i I am Sam, og Elizabeth Olsen vandt mit hjerte i Martha Marcy May Marlene. Nu spiller de sammen i Naomi Foners instruktørdebut Very Good Girls.

To New Yorker piger bruger deres sidste sommer i storbyen sammen, inden de skal afsted på college. Sommerens store mål er at miste deres uskyld. De forelsker sig selvfølgelig begge i den samme fyr og så begynder balladen. Det er altså en typisk chick flick vi har med at gøre, men jeg synes nu alligevel traileren lover lidt mere end blot en letsindig, lettere overfladisk film om kærlighed og drømme.

Om den kommer til Danmark er stadig uvist, men mon ikke filmen meget vel kunne ende med at havne på en af VoD tjenesterne. Vi holder øjne og øre åbne.

Vinderne af Netflix-konkurrencen er…

640429262_1395548750Øj, I var mange der gerne ville vinde 6 måneders gratis Netflix abonnement. Forståeligt nok. Vi har lavet en fair and square lodtrækning, og vinderne er:

Maibrit: “Der er ingen tvivl om, at min yndlingsserie er Orange is the new black, fordi den, kort sagt, bare er så helt fantastisk fangende, at jeg slugte begge sæsoner på ingen tid!”

Chilli: “Orange is the new black. Jeg elsker den serie. Man kommer til at få et forhold til alle de indsatte, og det er vildt at se, hvordan små ting kan betyde så meget i et fængsel. De finder ud af, hvem de virkelig er, når de bliver udsat for de forskellige ting, og man bliver både glad og sur, når de oplever medgang og modgang. Den er bare, lige som den skal være! Håber der kommer flere sæsoner.”

Sofie: “Min yndlingsserie må nok være Sherlock, skarpt forfulgt af Suits og New Girl. Generelt er jeg kæmpe fan af krimier, især engelske, men Sherlock er jo i en liga for sig selv. Så velskrevet og så godt spillet. Hurra for Benedict Cumberbatch!”

Tak for deltagelsen. Vinderne får direkte besked.

Harmony Korine goes Dior

I kender ham måske fra Spring Breakers. Eller fra Kids, hvor Korine var medforfatter til den kontroversielle film om sex og stofmisbrug i 90’ernes New York. Som med disse to film, og hans øvrige bedrifter som eksempelvis Julien Donkey-Boy og Gummo er det tydeligt, at det ikke kun er de lidt ekstreme historier, men også en eksperimenterende æstetik han har for øje. Det samme gælder for hans seneste reklame for Dior, der ikke byder på klassisk Dior romantik, men derimod Die Antwoord og masser og røg og neon med undertoner af Alice in Wonderland. I like it! Hvad med jer?

 

Sia vs Lena Dunham

Sia spoofer sin egen Chandelier video med Lena Dunham i Late Night with Seth Meyers. Det er sgu da rimelig god humor!

Har I endnu ikke set den originale version af musikvideoen til Chandelier kan I gøre det lige her. Den er noget så fin! Meget simpel, men samtidig virkelig dragende, og jeg er sindssygt imponeret over Maddie – den kun 11-årige pige, der danser i videoen.

Varm op til festivalsæsonen med en god musikfilm

GHLiaMW2

Skal I på festival i år? Jeg har allerede været på både SPOT Festival og Northside og håber også på, at det mirakuløst kan lykkes mig at skaffe en billet til Roskilde Festival (nogen der sælger én derude?). Jeg har aldrig prøvet at opholde mig i København, mens der er Roskilde, og jeg frygter, at det bliver helt forfærdeligt. Jeg vil virkelig gerne opleve Rolling Stones – hvem ved om man får chancen igen?

Jeg er svært glad for musik, og jeg kan derfor også godt lide at se en god musikfilm eller dokumentar fra tid til en anden. Jeg vil på alle måder anbefale dokumentaren George Harrison: Liviving In The Material World (2011), der er instrueret end ingen ringere end Martin Scorsese.

På trods af at jeg har set en del film om The Beatles, vidste jeg faktisk så meget om George Harrison, før jeg satte mig ned og så den 208 min lange dokumentar om det tidligere (og nu afdøde) medlem. Det skyldes, at der altid mest har været fokus på Paul McCartney og John Lennon som de kreative frontfigurer. Efter filmen var jeg både klogere og en kæmpe oplevelse rigere. George Harrison var en meget interessant mand, hvad angår både det musikalske men så sandelig også det spirituelle.

Jeg kan kun anbefale jer at se denne dokumentar, hvis I har den mindste interesse for The Beatles eller bare musik i det hele taget. Den kaster samtidig også et interessant blik på livsstilen og tidsånden i 1960-70’ernes England. Vidste I i øvrigt, at det var George Harrison, der finansierede Monty Pythons Life of Brian?

Har I nogle personlige musikfilms favoritter?

Older posts