Audition tapes

Man tænker ikke lige umiddelbart over det, når man ser dem skinne igennem på det store lærred, men store stjerner som Natalie Portman og Ryan Gosling var engang små stjernefrø, der gik til auditions og skulle kæmpe mod en masse andre håbefulde talenter om lige dén rolle.

Rachel McAdams – The Notebook

Natalie Portman – Leon: The Professional

Henry Thomas – E.T. the Extra-Terrestrial

Er Henry Thomas, der var til casting til rollen som Elliot i E.T. the Extra-Terrestrial, ikke bare for sød? Ham kunne de tydeligvis heller ikke lade være med at give rollen.

Og fordi man ikke kan nævne The Notebook uden at nævne Ryan Gosling, så skal I ikke snydes for den her:

Om at græde til film

Eller faktisk: Om IKKE at græde til film! Kan I huske denne her scene fra Friends?

Sådan har jeg det en gang imellem, når jeg har været i biografen med mine veninder. I slutningen af filmen (eller midt i…eller i visse tilfælde FLERE gange undervejs) sidder de og snøfter sagte og tørrer et par tårer væk, mens jeg bare sidder og er stoneface! Altså, forstå mig ret, jeg BLIVER da berørt af film – men jeg græder ikke. Som i aldrig. Helt oprigtigt tror jeg faktisk aldrig, jeg har grædt til en film i biografen, og YDERST sjældent har jeg gjort det derhjemme i sofaen (og der har det mest været, hvis der egentlig har været noget andet, jeg har været trist over). Men blot for lige at distancere mig lidt fra Chandlers ret ekstreme mangel på gråd i ovenstående klip, så kan jeg altså sagtens græde over andre gode og mindre gode ting, der sker i min hverdag. Det er bare lidt som om, der opstår et slags filter for mig, når jeg ser film. Det er meget mærkeligt. Og jeg har adskillige gange nærmest siddet og prøvet at fremtvinge en tåre, fordi det er det NORMALE at gøre (i hvert fald hvis man er af det kvindelige køn). Og hver gang føler jeg mig bare totalt kold og robotagtig, når veninde efter veninde med våde øjne ser over på mig og ryster opgivende på hovedet, når rulleteksterne kører over skærmen.

Er der mon NOGEN andre (piger), der også har det sådan? Eller er I i den anden grøft? Hvis sidstnævnte, hvilken film har I så tudet MEST til gennem tiden?

Vi glæder os til: Vi er de bedste

Vi_ar_bast_001

I dag har Vi er de bedste premiere landet over, og den glæder jeg mig rigtig meget til at se. At dømme ud fra traileren er den nemlig ‘right up my alley’, og så er det ingen ringere end Lukas Moodysson, der har instrueret den. Moodysson kender du helt sikkert fra fantastiske film som MammutFucking Åmål og Lilja 4-ever.

Vi er de bedste foregår i Stockholm i 1982 (mit fødselsår faktisk). De tre 13-årige piger Bobo, Klara og Hedvig beslutter sig for at danne et punkband på trods af, at deres klassekammerater påstår, at punken er død. Vi er de bedste havde premiere på CPH PIX tidligere i år.

Skal du se den?

Se traileren her:

Kalder alle seriekyndige læsere!

game-of-thrones-and-house-of-cards-among-obama-s-tv-picks

Jeg går med længsel og venter på anden sæson af Orange is the New Black. Den kommer heldigvis lige om lidt. Men derudover står jeg lidt i stampe på seriefronten. Udover de sporadiske afsnit af SATC, New GirlGossip Girl når man lige trænger til noget god chick flick-lignende underholdning.

Men! Der er to serier som jeg ikke har fået set. Er vel efterhånden den eneste der ikke er hoppet med på vognen. Ja, I har jo nok gættet, hvilke to det drejer sig om.

House of Cards har jeg set et enkelt afsnit af. Jeg kunne bestemt godt se potentialet, og jeg tænkte, at jeg bestemt ville give serien en chance. Senere.

Game of Thrones tænkte jeg helt ærligt ikke rigtig var noget for mig. Det der middelalder fantasy. Nej tak. Men så var jeg til forpremiere på 4. sæson, og der var altså alligevel noget der ramte mig.

Det helt store spørgsmål er så: Game of Thrones eller House of CardsDaenerys Targaryen eller Francis Underwood?

Foto credit: AceShowbiz.com

Anmeldelse: Ækte Vare

Søndag aften stod den på filmen Ækte Vare i Palads. Selvom jeg havde hørt rosende ord om filmen, var jeg alligevel bange for, at den vil falde i de værste kliché-brønde. Det forventer man næsten, når en film handler om en rapper og hans venner fra Brøndby Strand.

Jeg synes dog, at instruktøren Fenad Ahmad er kommet godt afsted med at skabe en lidt anderledes film, der dog ikke er uden bump på vejen. Enkelte steder synes jeg nemlig, at filmen sprang over, hvor gærdet var lavest, hvad handlingen angår. Og klichérne slipper den desværre heller ikke helt uden om. Til gengæld synes jeg, at den visuelle side i Ækte Vare spiller rigtig godt sammen med lydsiden. Mange steder fungerer filmen som små musikvideoer lidt a la Spring Breakers (dog knap så ekstremt). Det virkede om ikke originalt så i hvert fald forfriskende i en ny dansk film.

Jeg giver Ækte Vare tre knuckles [emoji fisted hand sign][emoji fisted hand sign][emoji fisted hand sign] og et par fierce håndtegn med på vejen.

Older posts