It’s Real

71SBv+9bhLL._SL1100_

På det seneste har jeg gravet lidt dybere i samlingen af dokumentarfilm på Netflix, hvor der gemmer sig mange interessante af slagsen. Min erfaring er, at man med dokumentarer aldrig rigtig ved hvad man kan forvente. Med mindre det for eksempel er en instruktør som Michael Moore man har med at gøre, der oftest kører den socialkritiske og politiske stil. Men det er også en af de ting, der kan være med til at gøre en dokumentarfilm interessant – man ved aldrig helt hvad man lukker op for.

Jeg faldt over to film, Pageant og Bronies, der viste sig at være både interessante og underholdende. De to film deler en vis lighed, idet  de begge handler om nichegrupper i et amerikansk samfund, der ellers kan være meget konservativt, og det er en problematik, der tages op i begge film.

345472_com_pageantphoto

I Pageant følger vi fem homoseksuelle mænd, der deltager i den årlige konkurrence om titlen som Miss Gay America. Forestil jer en forsamling af 52 mænd, der med falske øjenvipper, uanede mængder makeup og kjoler, der får selv den mest glimmerglade pige til at gispe efter vejret, har sat næsen op efter at vinde kronen. Der er dømt bitch fight for alle pengene. Ud over at det er en fin film om at kæmpe for at opnå sine drømme, så giver den en rigtig interessant indsigt i en del af en homeseksuel kultur, som jeg ikke kendte til. 

bronies

Bronies handler om fænomenet af samme navn, der dækker over en sammenslutning af voksne mennesker, der alle er fans af My Little Pony. Og allerede der tænker I nok, what?!? Ja, den er god nok. Voksne mænd, der synes af de små gummiheste er helt fantastiske. Men før I dømmer dem (ligesom jeg gjorde), så synes jeg I skal give filmen en chance.

Den lukker op for en ret fantastisk verden, der på ingen måde er så forstyrret som man skulle tro, og jeg sad tilbage med et stort smil på læben (og en del klogere), da rulleteksterne gled over skærmen.

bronies

Begge film kan ses på netflix.

SPOT Film: Interaktiv koncertoplevelse og gratis film

SPOT Festival, logo, landscape, color

Åh det er virkelig blevet forår i Danmark, og festivalsæsonen lurer lige om hjørnet. Om et par dage drager jeg til Aarhus for at deltage i én af mine yndlings festivaler; SPOT Festival. Som tidligere nævnt her på bloggen har SPOT i år et filmprogram, som jeg glæder mig rigtig meget til at opleve.

Filmprogrammet består både af arrangementer for folk med et SPOT armbånd og for dem uden. På Godsbanen er der eksempelvis etableret et gratis område, hvor man kan se film hele dagen. Jeg vil rigtig gerne se SPOT The Video, hvor der sættes fokus på nye kreative musikvideoer med kunstnere som The Malpractice, Beach House og Mø. Det er der mulighed for at opleve både fredag og lørdag aften.

En  anden ting, jeg helt sikkert skal tjekke ud, er koncerten med Bon Homme og Lydmor, hvor filminstruktør Jeanette Nørgaard har skabt en interaktiv visuel dimension til koncertoplevelsen. Bag navnet Bon Homme gemmer sig Tomas Høffding, som mest er kendt for sit virke i WhoMadeWho. Jeg ELSKER WhoMadeWho og glæder mig derfor til at opleve Tomas solo i dette spændende visuelle univers.

django-unchained-1

Søndag indtager SPOT Film min yndlingsbiograf i Aarhus, Øst for Paradis, som jeg tidligere har skrevet om her. Hele dagen viser de gratis film som eksempelvis Django Unchanied, The National dokumentaren Mistaken for Strangers, Stone Roses: Made of Stone og forskellige kortfilm.

Du kan se det fulde program for SPOT Film her.

Photo credit: Drafthouse

I am looking forward to spending some time in Aarhus this weekend and attending SPOT Festival. This year the festival has an impressive film program as well.

Toner fra Palo Alto

MCDPAAL EC008

Som jeg skrev i indlægget her, så glæder jeg mig rigtig meget til at se Gia Coppolas debutfilm Palo Alto. Der er stadig et par dage til filmen får premiere i USA, og hvem ved, hvornår den så kommer over Atlanten til de danske biografer. Men imens kan vi jo lytte til filmens soundtrack, som netop er blevet udgivet i dag.

Det er altid en lidt sjov oplevelse at lytte til soundtracks, da de forskellige numre kan gå i så mange retninger, hvilket Palo Altos også gør. Men efter at have hørt soundtracket her til aften er jeg endnu mere spændt på at se filmen.

I kan lytte til hele soundtracket lige her.

As you might have read here, I’m really excited about Gia Coppolas first feature film ‘Palo Alto’, which premieres in the US in a few days. Until it (hopefully!) hits Danish cinemas, you can listen to the soundtrack from the film right here.

Fotocredit: cineplex.com

Vi glæder os til: Sange fra skoven

Skærmbillede 2014-04-12 kl. 16.51.40

Michael Obert, tysk forfatter og journalist, har rejst til nogen af verdens mest afsides steder, og debuterer nu med sin første dokumentarfilm, Sange fra skoven. Filmen handler om Louis Sarno, der oprindeligt er fra New York, men som de sidste 25 år har levet tæt sammen med Bayaka-pygmæerne i de centralafrikanske regnskove. En sang, der viste sig at stamme fra netop dette folkeslag, første ham oprindeligt hertil, og han besluttede sig for at slå sig ned. I filmen følger vi Louis og sønnen Samedi på deres rejse tilbage til New York og en verden der er meget andeledes end den hverdag de har levet i de sidste mange år.

Det er sjældent, at man får mulighed for at komme tæt på folkeslag som lever så afsondret fra det moderne samfund, og jeg glæder mig virkelig til at se denne film, som helt sikkert kommer til at sætte nogen tanker i gang om netop kontrasten mellem disse vidt forskellige livsformer.

Sange fra skoven har premiere den d. 30. april. I kan se filmens trailer her.

I’m really looking forward to watching Michael Oberts first documentary, Song form the Forest. It premieres April 30th. You can watch the trailer here.

Foto credit: doxbio

Mad Men Battle: Betty vs. Megan

jessica-pare-megan-draperBetty-Draper-Mad-Men

Syvende sæson af Mad Men er i gang i USA (kan i øvrigt ses på amerikansk iTunes, hvis du ikke kan vente til serien bliver vist i DK), og uh det er godt. Mad Men er én af mine yndlingsserier, og det er helt forfærdeligt at tænke på at det er sidste sæson.

tumblr_m8clkp9Zhe1r17y54o1_1280

Jeg elsker seriens karaktergalleri, der omgiver Don Drapers udviklingshistorie. Og så er der jo kvinderne, som fylder en del i Dons liv: Betty og Megan. Jeg må indrømme, at jeg er begyndt at blive lidt irriteret på Megan, og det frydede mig, at der i sæson 6 var en åbning for, at Don og Betty kunne finde sammen igen. Det skete selvfølgelig først efter, at Betty var blevet tynd igen – Don dater ikke fede kvinder.

o-MEGAN-DRAPER-facebook

Betty har dog også sine også sine irriterende sider. Hun er ice queen gange tusind og opfører sig oftere mere som et barn end som en voksen. Men men…Betty har ikke haft det så let med sin utro ægtemand og sine neuroser, så hun bliver stadig min favorit frem for smukke Megan med hestetænderne.

Er I på Team Betty eller Team Megan?

Photo credit: nydailynews.com, huffingtonpost.ca.

The 7th and last season of Mad Men has premiered in USA. I am hoping that Don might leave Megan this season and get back together with his ex-wife Betty. Are you on Team Betty or Team Megan?

Older posts