25 ting, du (måske) ikke vidste om Fight Club

Kan reality-genren forny sig selv?

image

Jeg har det lidt, som vinden blæser med reality! På den ene side kan det være sindssygt vanedannende og underholdende, hvis de medvirkende er fedt castet, og programmet er godt skruet sammen. På den anden side kan det også være så fuldstændig ligegyldigt og irriterende, at man ikke kan holde det ud! I Danmark er vi så heldige (?), at det stadig vrimler med reality-programmer på tværs af sendefladen. Både de “gode gamle svingere” som Paradise Hotel og Bigbrother, men også nyere formater som For lækker til love og Kongerne. Og så skal man ikke glemme de internationale shows, som nok er dem, jeg personligt er størst fan af – f.eks. Keeping up with the Kardashians og The Hills. Sidstnævnte står MTV bag, og kanalen er nu også på banen med et helt nyt koncept, Are You The One?, der har premiere i aften. Jeg har fået lov at få et sneak peek på 1. afsnit og må sige, at jeg er HOOKED!

image

Kort fortalt, er konceptet følgende: Tyve unge singler (10 af hvert køn) flytter sammen i et hus på Hawaii. Her sover de sammen i én stor seng og skal indenfor en måned finde deres eneste ene blandt de andre beboere. Alle er nøje udvalgt, for inden optagelserne gik i gang, har eksperter fundet 10 perfekte matches. Men deltagerne ved ikke, hvem de hver især har mulighed for at finde den ultimative lykke med, og spørgsmålet er nu: Vil de overhovedet kunne finde den eneste ene, selvom han/hun befinder sig lige foran næsen af dem? Twistet er, at det (selvfølgelig) ikke kun er kærligheden, de jagter. De har nemlig også mulighed for SAMLET at vinde 1 million dollars, hvis ALLE finder deres perfekte match – men hvis bare én af dem fejler, får de intet. Det giver programmet et handlingsmæssigt godt drive, da de er nødt til at tage hensyn til gruppen, samtidig med at de jagter deres egen lykke.

image

Programmet blander velkendte elementer fra populære realityshows – men jeg synes alligevel, at det byder på en en ny og interessant blanding af kærlighed, gætterier og game show. Og der er RIGELIGT med drama allerede fra første afsnit. Man finder hurtigt dem, man “holder med”, man prøver selv at gætte, hvem der passer sammen, og man tænker unægteligt om nogle af dem; hvem FANDEN passer han/hun dog sammen med? Alt i alt fungerer det rigtig godt! Eneste bekymring, jeg har, går på, om showet mister momentum undervejs og bliver for meget “same same” for hvert afsnit? Det vil tiden vise. Jeg kan i hvert fald kun anbefale jer at kigge med kl. 18.10 på MTV i aften, når Are You The One? har premiere.

Læs mere om programmet her!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

25 ting, du (måske) ikke vidste om Fight Club