Nytårsaften på film - eller mangel på samme!

Tømmermænds-tv: Hvad skal du se 1. januar?

drarvingernePhoto credit: DR/Erik Molberg Hansen

Nytårsdag er lig med tømmermænd, dyne, junk food og ikke mindst tv. Jeg har derfor kigget lidt på, hvad de danske tv-kanaler kan tilbyde dig på årets første dag.

DR1 kl. 20.00: Arvingerne
DR’s nye dramaserie Arvingerne er et must for mig. Store danske skuespillernavne som Trine Dyrholm, Jesper Christensen samt stjerneskuddet Mikkel Følsgaard fra En kongelig affære medvirker. Det kan vist ikke gå helt galt…

Kanal 4 kl. 20.00: Pretty Woman
Jeg vil vove at påstår, at Pretty Woman er den perfekte tømmermændfilm. Hvad er bedre end at blive underholdt i sin sørgelige tilstand end af en film, man (læs: jeg) kender til hudløshed? Julia Robert som luderen, Vivian, og Richard Gere som rigmanden, Edward, holder max i denne moderne askepothistorie.

kh_bb14_oliver_anne_007Photo credit: Krestine Havemann/SBS Discovery Media

Kanal 5 kl. 21.00: Big Brother
Som noget helt nyt har Kanal 5 premiere på Big Brother allerede 1. januar. Du føler måske, at du kender dette realityformat lidt for godt, men i år lokker programmet med noget helt nyt, som nok kan få nogle (piger) ind til skærmen. Modellen Oliver Bjerrehuus tjekker nemlig ind i det kameraovervågede hus og giver programmet lidt tiltrængt eye candy.

TV3 kl. 12.45-21.00: Revenge
Jeg har ikke set AMC’s serie Revenge. Men på min seneste tur til New York læste jeg i Nylon Magazine en artikel om Emily VanCamp (kendt fra serien Brothers & Sisters), der spiller seriens hovedpersonen Emily Thorne. Det vakte min interesse, og derfor tænker jeg, at dette Revenge-maraton er værd at tjekke ud. Serien handler om Emily, der som barn mister sin far, da han på mystisk vis bliver myrdet. Som voksen vender hun tilbage til The Hamptons for at optrevle sandheden om sin fars mord.

DR3 kl. 17.05: The Commitments
Sidst på eftermiddagen viser DR3 den irske film The Commitments fra 1991. Jeg har set den en del gange og foruden at indeholde rigtig god musik er den virkelig skæg. Den handler om arbejderklassefyren Jimmy Rabbitte, der får den strålende og noget kontroversielle idé at danne et vaskeægte soul band i hjembyen Dublin. Det viser sig dog at være svære end først antaget.

Hvad skal du se 1. januar?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsaften på film - eller mangel på samme!