I dit TV i aften: Boy A

31d4ed7dFoto credit: via

I nat på kl.01:15 viser de på DR2 den anmelderroste film Boy A. Filmen handler om Eric, der som barn begår en alvorlig forbrydelse og bliver sendt i fængsel på ubestemt tid. Som 24-årig bliver han dog prøveløsladt og tildelt en ny identitet med navnet Jack. Med tilsynsværgen Terrys hjælp forsøger Eric at starte et nyt liv med arbejde, venner og en pige, som han forelsker sig i. Men Eric har svært ved at glemme fortidens spøgelser, og han må kæmpe hårdt for at bevare sin hemmelighed.

Jeg så selv filmen på Berlin Film Festival i 2008. Jeg fik kørt en del film igennem på de dage festivalen varede, men Boy A er en af dem jeg husker tydeligst. Den gjorde et stort indtryk på mig, og særligt Andrew Garfield der brillierer i rollen som Eric. Har du ingen andre planer efter midnat, vil jeg virkelig anbefale at du ser den.

IMDb kærlighed

image
Jeg er overbevist om, at jeg ikke er den eneste, der jævnligt besøger internet filmdatabasen – bedre kendt som IMDb. Har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg liiiige har tjekket filmnyheder ud, slået et årstal efter, stalket en bestemt instruktør for hans bedrifter eller bedst af alt: høvlet trailere igennem for at holde mig opdateret på nye og kommende film.

Her er 2 film, jeg for nyligt har sat på min “to see liste” efter at have set trailere for dem på IMDb:

1) Million Dollar Arm. Den ser ud til at være en slags mellemting mellem Moneyball og Slumdog Millionaire – begge film, som jeg var svært glad for! Og det faktum at Jon Hamm er at finde i hovedrollen skader jo heller ikke! Se trailer her:

2) Transcendence. Johnny Depp er for en gangs skyld at finde i en rolle, der ikke involverer hverken eyeliner, mærkelige frisurer og andet Tim Burtonsk halløj (hvilket der naturligvis ikke er noget galt med, men forandring fryder altså en gang i mellem!) Filmen viser sig måske at være lidt for spacy til mig, men den tiltalte mig alligevel for dens umiddelbare thriller-plot og på papiret gode cast. Se trailer for filmen her:

Books On Film

IMG_6361

Aaarh juleferie! 6 dage inde og jeg er stadig kæmpe fan af konceptet! Da jeg tog til forstaden for at holde jul, sørgede jeg for at medbringe rigeligt med læsestof. Og ja, selvfølgelig handler det lidt om film, ik’?

jean-luc-godard-portrait-00m-cuoFoto credit: via

Som den opmærksomme læser nok har bemærket, er jeg ret vild med Godard. Ud over at være bannerfører for de franske nybølge i 1960’erne og dermed sætte sit mærke på filmhistorien, har han bevæget sig i området mellem fiktion og dokumentar, mellem filmkritik og kunst og samtidig med en politisk tilgang i hans senere film. Den her moppedreng på 720 sider, The Working Life of Jean-Luc Godard, dækker hele hans kunstneriske livsrejse, og den har jeg glædet mig meget til at dykke ned i.

Den danske digter og filmskaber Jørgen Leth i sit jakkesæt fra Armani.Foto credit: via

Jørgen Leths Tilfældets gaver har ligget på natbordet derhjemme længe (venligst udlånt af min gode ven Franz; du skal nok snart få den igen!). Udover at være en bog med Leths tanker, erindringer og overvejelser omkring hans tilgang til at lave film, er den et lille værk i sig selv. Med Leths karateristiske stemme på skrift, både i digtform og i prosa.

fashion-film-grace-coddington-and-anna-wintourFoto credit: The September Issue

Den sidste bog, Grace A Memoir, er jo som sådan slet ikke en bog om film. Men jeg købte den efter at have set dokumentaren, The September Issue, om amerikanske Vogues isdronning, Anna Wintours (arbejds-)liv. Den mest interessante karakter i filmen, efter min mening, var hendes sprudlende og fyrige højre hånd, Grace Cuddington, så da jeg så at hun havde udgivet en biografi, blev den selvfølgelig klikket hjem. Denne bog har jeg taget hul på, og indtil videre tegner det til at være en rigtig fin og vittig fortælling om Grace liv fra opvæksten i Wales til arbejdslivet i Vogues gyldne gange.

Tilfældets gaver kan købes på saxo.com. De to øvrige på amazon.

Julebeskæftigelse: Tv-serie multitasking

The-White-Queen

Photo credit: HBO

Glædelig 3. juledag. Her er et lille pip fra mig, der i øjeblikket befinder mig på juleferie i smilets by Aarhus. Det har indtil videre været en rigtig dejlig jul, hvor der indimellem familiehygge, alt for meget mad og gåture heldigvis også er blevet tid til noget meget vigtigt: nemlig at se en masse tv-serier.

Som et fælles projekt er hele familien gået i gang med at gense første sæson af House of Cards, så vi er totalt opdaterede, når 2. sæson lander på Netflix i februar. Det er virkelig en fantastisk serie, som sagtens kan tåle et gensyn.

robb stark

Mmm..Rob Stark. Photo Credit: HBO

I øjeblikket abonnerer jeg på HBO Nordic, hvor jeg prøver at få set nogle af de serier,  som jeg er håbløst bagud med. Eksempelvis 3. sæson af Game of Thrones – I know, det er pinligt, at jeg ikke har fået set den endnu. Sagen er dog bare, at jeg synes, at sæson 2 var lidt kedelig og langtrukken til trods for al den vold og sex, der bliver smidt i hovedet på én i hvert afsnit. Og derfor har været svært for mig at komme i gang med sæson 3. Den vinter må da snart komme, ik…zzzzz?! :-)

En anden serie, jeg også er gået i gang med, er The White Queen. Jeg var håbløst forelsket i serien The Tudors om Henrik den 8. (så alle sæsoner på meget kort tid), og jeg håber, at The White Queen kan dulme mine cravings efter endnu middelalderromantik, drama og pæne kjoler.

Hvad ser I her i juledagene?

24. december: Fra alle os til alle jer

Glædelig_Jul,_1888Foto credit: via

Så blev det endelig jul! Også hos Girls On Film. Fire måneder har vi huseret i cyperspace og hold op, hvor er der sket meget, siden vi lavede det første indlæg her på bloggen. Vi er så glade over, hvor godt I alle sammen har taget imod os, og det har kun gjort vores lyst til at skrive endnu større.

Vi håber, at I får en rigtig dejlig jul alle sammen og kommer godt ind i det nye år! Vi glæder os til at dele endnu flere filmanmeldelser, tanker, interesser, guilty pleasures og en masse andet med jer i 2014. (Og næste jul laver vi måske et video-julekort der er lige så sejt som det her!)

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!