Only Lovers Left Alive

“Fuck, I sound like a gay grandma!”

13030902_Frances_Ha_29

Som den relativt inkarnerede fan jeg er af den franske nybølge, og det er vist en underdrivelse, så var jeg meget spændt, da jeg satte mig til rette i biografen for at se Frances Ha. Jeg kunne ikke lade være med at læse en anmeldelse hist og her inden turen i biffen, og flere steder blev filmens lighed med disse franske film fra 1960’erne nævnt. At filmen var i sort/hvid var selvfølgelig første åbenlyse fællestræk.

Jeg må sige, at selvom jeg har udtrykt en lille aversion imod film i sort/hvid, hvis der ikke er en åbenlys grund til det (såsom at farvefilmen ikke fandtes!), så synes jeg rent faktisk at det klædte Frances Ha. Filmens fortælling er i sig selv meget simpel og det blev blot forstærket at fraværet af farver.

5

Frances Ha er en fin lille historie om det der med ikke helt at have fundet sin plads i livet. Den bedste veninde der pludselig river teltpælene op og flytter med kæresten til Japan. Og Frances selv, der hverken har hjem, kæreste, penge eller reelle fremtidsplaner. Den rammer noget i én når man selv er ung (ja ja, 30’erne er jo de nye 20’ere, ik?) og måske ikke helt ved hvor man er på vej hen.

Frances3

Selvom filmen behandler et lidt små-eksistentielt emne, så bliver tonen aldrig rigtig alvorlig. Frances historie fortælles gennem en lang række små scenarier (igen et vink til den franske nybølge), der ikke nødvendigvis driver handlingen frem, men som er med til at fortælle noget om hendes person. Filmen mister desværre lidt af sin lethed undervejs og så var jeg lidt skuffet over den drejning filmen tog ved sin slutning. Men det skal jeg nok holde for mig selv.

Og ja, det er Adam Driver fra Girls på det nederste billede! I denne film i en knap så øretæveindebydende rolle som i HBO-serien. Frances Ha er alt i alt en rigtig fin film og jeg giver den 3 knuckles.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Only Lovers Left Alive