Lige ved og næsten! Anmeldelse af Don Jon

CPH:DOX: Sound & Vision anbefalinger

19224

Jeg har her på bloggen tidligere været inde på min interesse for musik, og hvor meget jeg sætter pris på et godt filmsoundtrack. Derfor er det også nærliggende for mig at fremhæve nogle af de fine dokumentarfilm, som vises under temaet Sound & Vision på CPH:DOX.

GOOD OL’ FREDA
Jeg har efterhånden fortæret en hel del dokumentarfilm og programmer om The Beatles. Senest Martin Scorsesses mesterlige portræt af George Harrison i George Harrison: Living in the Material World (2011). I Good Ol’ Freda møder man Freda Kelly, som blev sekretær for det verdensberømte band i 1962. Dengang var hun kun 17 år og fik dermed en unik mulighed for at være tæt på de fire musikikoner og den Beatlemania, der fulgte i kølvandet på dem . Læs mere om filmen her.

MISTAKEN FOR STRANGERS
Det amerikanske band The National har en meget unik og lidt melankolsk lyd, som straks appellerede til mig, da jeg hørte deres musik første gang – og jeg har lyttet til det en hel del siden både live og på plade. Jeg glæder mig derfor til at komme ind under huden på det berømte band og se denne dokumentar, som har et særligt twist: I Mistaken for Strangers er det nemlig den karismatiske forsanger Matt Berningers lillebror, Tom, der dokumenterer, hvordan det er at være på tour med sin verdensberømte bror og The National. Læs mere om filmen her.

JIMI HENDRIX: HEAR MY TRAIN A COMIN’
Den legendariske rockstjerne Jimi Hendrix var kendt for sit sublime guitarspil og sine  vilde liveoptrædener. Men bag rockstjerneattituden gemte der sig også en genert og selvkritisk mand, hvilket man ellers ikke skulle tro. I Jimi Hendrix: Hear My Train A Comin’ sættes der fokus på Jimi Hendrix som både musiker og privatperson, og jeg glæder mig til at lære verdens bedste guitarist bedre at kende. Læs mere om filmen her.

2 kommentarer

  • Søren

    Hej Stine
    Dejligt at du er glad for musikdokumentar.
    Jeg vil anbefale, at du ser filmen “The Doors” af Oliver Stone. Den er fra 1991 med Val Kilmer og Meg Ryan i hovedrollerne.
    Det er vaskeægte Oliver Stone…….hvis man ellers kan li’ hans film.
    God fornøjelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Søeren. Jeg har vist set den, men det er så lang tid siden, at jeg ikke helt kan huske det. Men det er tit en film, der bliver fremhævet, så tror jeg må se den igen :-). Nu hvor vi er ved The Doors kom der en dokumentar for nogle år siden der hed “When You’re Strange” – også rigtig fed. Den kan jeg anbefale. KH Stine /Girls On Film

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige ved og næsten! Anmeldelse af Don Jon