"Ja, selvfølgelig har jeg set porno!"

Anmeldelse: Mit liv med Liberace

behindthecandelabra01_620x350Det var slet ikke meningen, at Mit liv med Liberace, der er instrueret af Steven Soderbergh, skulle vises på det store lærred. HBO havde i første omgang produceret den biografiske film om den berømte pianist og showman, Liberace, til tv-skærmen. Men efter en bragende modtagelse på Cannes Filmfestivalen blev det besluttet, at filmen fortjente et liv i biografsalene. Og tak for det!

Michael Douglas og Matt Damon leverer som henholdsvis Liberace og Liberaces partner, Scott Thorsen, aldeles fremragende skuespilspræstationer, som bestemt er det store lærred værdigt. De ER Liberace og Scott. Aldrig har Michael Douglas været længere væk fra den hårde finansmand Gordon Gekko, som er én af de karakterer han ofte forbindes med. Denne film MÅ simpelthen genere nogle Oscar-nominationer.

my-life-with-liberace

Historien er også yderst interessant. Den er bygget på Scott Thorsens selvbiografi om forholdet til Liberace, der både var et venskab, et seksuelt forhold men i den grad også et forretningsforhold, hvor Scott indrettede sit liv fuldstændig på Liberaces betingelser. I sådan en grad, at Liberace på et tidspunkt bad Scott om at få opereret sit ansigt, så han kan kunne ligne Liberace. Vanvittigt men også yderst fascinerende!

liberace07-1024Virkelighedens Liberace og Scott Thorsen

Historien om deres komplekse forhold og ikke mindst historien om Liberace er både morsom, gribende, fascinerende og frastødende på én gang. Jeg kan kun anbefale Mit liv med Liberace, der til trods for den interessante historie intet ville have været uden de geniale skuespilpræstationer. Her det også værd at nævne Rob Lowe, der har en mindre rolle som en meget skræmmende og fuldstændig udtryksløs plastikkirurg.

Jeg giver den [emoji fisted hand sign][emoji fisted hand sign][emoji fisted hand sign][emoji fisted hand sign].

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Ja, selvfølgelig har jeg set porno!"