Når bogen går til filmen: Kvinden i buret

Masters of Sex: Når forskning er sexet!

masters-of-sex

Masters of Sex er en helt nye serie fra Showtime. Den er baseret på virkelige personer og hændelser i slut 1950’ernes USA – nærmere bestemt forskeren William Masters og hans assistent Virginia Johnson og deres revolutionerende forskning i seksualitet. Revolutionerende, fordi de især beskæftigede sig med kvinders sexlyst – et überkontroversielt emne i de knapt så frigjorte 1950’ere.

Jeg synes altid, at der svært (og lidt unfair) at vurdere en tv-serie ud fra et enkelt afsnit. Som regel er det seriens force, at karakterne får lov til at udvikle sig og vokse på én (i modsætning til spillefilmen, der kun har 1,5-2 timer til at levere varen), og derfor kan det være lidt at konkludere noget allerede efter første afsnit. Men her kommer min dom:

Det første afsnit af Masters of Sex bliver efter min smag et lidt kedeligt præsentationsafsnit, hvor der desværre bliver jappet hurtigt igennem historien for at etablere seriens udgangspunkt: det faglige og private makkerskab mellem Masters og Johnson. Heldigvis tager handlingen også nogle overraskende drejninger her og der, men generelt blev det altså en smule forudsigeligt.

På seriens plusside kan nævnes de meget steamy og interessante sexscener, og på den måde bliver det jo aldrig rigtigt uvedkommende ;-). Hovedkaraktererne spillet af henholdsvis Michael Sheen og Lizzy Caplan virker desuden komplekse og flerdimensionelle, hvilket er en væsentlig faktor, når man skal skabe fremdrift i en dramaserie. Bipersonerne er derimod lidt stereotype, men man kan håbe på enten en udskiftning eller en fremtidig udvikling af disse.

Jeg giver Masters of Sex (på baggrund af første afsnit)  3 knuckles og vil glæde mig til at lære Masters og Johnson bedre at kende.

Serien har premiere i dag på HBO Nordic.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når bogen går til filmen: Kvinden i buret