Sneak peak: Homeland sæson 3

Den unge frk. Coppola

the_bling_ring-1920x1080

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er ret fascineret af Sofia Coppola. Jeg har faktisk endnu ikke set noget fra hendes hånd som ikke mere eller mindre faldt i min smag. Den unge frk. Coppola har også fået filmen ind med modermælken. Eller rettere sagt – fra faderens, Francis, side, som vist næppe behøver en introduktion. Men jeg synes nu alligevel hun har formået at fastholde sin egen stil og stemme, der går igen i hendes film. De udtrykker altid en vis raffineret enkelthed som rammer noget i mig.

I juli kom Sofia Coppolas seneste film i biograferne – The Bling Ring. En film som jeg havde ventet på med lidt blandede følelser. Hvordan ville hun skildre historien om den famøse gruppe af unge, der i 2008 – 2009 lavede indbrud i adskillige Hollywoodstjernes hjem, uden at gøre den for poppet eller forherlige disse teenageres kriminalitet? Jeg synes hun formåede at formidle historien på en måde der på den ene side fik mig til at mærke fascinationen som de unge har følt over for de kendte og deres livsstil. På den anden side satte filmen nogle tanker i gang om de sociale mediers påvirkning på vores liv og på måden vores opfattelse af andre og andres opfattelse af os præges af disse.

Der er et stykke fra hvad jeg mener er hendes bedste film, Lost in Translation, til The Bling Ring, men den får en anbefaling med herfra!

Foto credit: ihdwallpapers.com

1 kommentar

  • […] jeg havde set frem til, men som ikke er det bedste jeg har set fra hendes hånd (som I kan læse her). Ikke desto mindre har jeg stadig et gedigent girl crush på frk. Coppola, der efter min mening […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sneak peak: Homeland sæson 3