Binge watching på Netflix

Jeg eeeeeelsker bare The Godfather (Gu’ gør jeg ej!)

Der findes nogle film, man bare BØR elske. Som i SKAL elske. Som i “du er ikke en rigtig film-feinschmecker, hvis du ikke falder i svime over den her film” elske.

Men hvad gør man, når man bare IKKE elsker de der “verdens bedste film”? Man er ligeglad, tænker I måske. Og ja, det er nogle nok. De der seje typer, der hviler nok i sig selv til at være røv-ligeglade med, hvad man BØR mene. DE er ligeglade. Men det er jeg altså ikke.

En af de film, som altid har skabt et stort dilemma for mig, er klassikeren over dem alle (bare dét prædikat i sig selv siger jo det meste), The Godfather. Og ja, der VAR allerede i bloggens første indlæg et citat fra The Godfather. For det hører sig jo til en ægte film-blog. Og scenen med det blødende hestehoved i senge, affødt af Brandos skelsættende konstatering “Im gonna make him an offer he cant refuse” ER fantastisk. Men når det er sagt, så kæmpede jeg mig faktisk igennem The Godfather. Og jeg har kun set den i sin fulde længde een gang. Jeg er tilmed faldet i søvn til The Godfather. There, I said it!

Og det stopper ikke her. Nu bliver det nemlig rigtig rigtig grusomt.

Jeg kan ikke lide Åndeløs. Eller Antichrist. Eller Requim for a Dream.

Jeg har aldrig set Den gode, den onde og den grusomme, The Matrix og Rumrejsen år 2001.

Jeg decideret HADEDE  Blade Runner.

Jeg har adskillige gange i en samtale om film undladt at bekende mine synder til folk. For får man egentlig lov til overhovedet at mene noget om film igen, hvis man ikke er på røven over Lars Von Trier (præ nazi-sympatien)? Jeg ved det ikke. Men nu er katten ude af sækken.

Hej, jeg hedder Signe. Jeg faldt engang i søvn til The Godfather. Tør du indrømme, at du også gjorde det?

the-godfather

Fotocredit: wallpapertags.com

4 kommentarer

  • Hej, jeg hedder Sissel. Jeg faldt (også) i søvn til The Godfather.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Staal

    Kan ikke prale af ligefrem at være faldet i søvn til Godfather, meeeen begejstret var jeg ihvertfald heller ikke! Som du siger er det jo “en must-see”, og en som per definition bare er en perfekt film i alles hoveder – HVORFOR?! Jeg forstår det stadig ikke… måske jeg burde se den igen? Men så er jeg altså rimelig sikker på, at jeg kan tilslutte mig ovennævnte “anonyme-jeg-falder-i-søvn-til-godfather-klub”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille. Hvor er jeg glad for at høre, at du er på mit hold. Også selvom du ikke faldt i søvn (jeg er stadig ikke HELT stolt af det – men jeg står ved det!) Og fedt at du læser med i øvrigt! Hav en god aften. KH Signe/Girls on Film

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søren Thorup

    Forståelig nok…. Alle har ret til at have ders egen mening.
    Jeg er en drengerøv med stor RØV, og jeg er interesseret I at høre in mening om en af mine all time favourite movies “Blues Brothers” Har du hørt om den ?

    Eller hvad med mesterværkererne”Subway” eller “Le Grand bleu”. Det er da film som selv piger vil kunne li´…..eller hvad ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Binge watching på Netflix